Putteritualer for børn og trætte forældre

“Jeg er tørstig. En bog mere. Hvor er min bamse?”

Lyder det som noget, du har hørt før? Har du små børn, ved du sikkert hvad jeg mener. Putteritualet kan trækkes ud i det uendelige med et barn, der trykker på alle knapperne, før han giver op og falder til ro.

Karen Kildahl, som er jordemoder og søvnvejleder på Baby Instituttet, sammenligner putteritualet med en stewardesse på et fly. Det lyder skørt, men med to drenge i førskolealderen er jeg sikker på, at Karen ved, hvad hun taler om. 

Putteritualer med kærlig tydelighed

Karen fortæller med store armbevægelser om dengang hun skulle ud og flyve og stewardessen nægtede hende at gå på toilettet, fordi flyet skulle til at lette. Uanset hvor mange gange hun trykkede på knappen i loftet og forsøgte at argumentere sig til en hurtig tur på toilettet, var svaret det samme. Så da flyet lettede, var det med Karen på sin plads. Med flettede ben. 

Det handler selvfølgelig ikke om, at vi skal nægte vores børn at gå på toilettet. Men oplevelsen i flyet inspirerede alligevel Karen til en metafor: 

“Når du skal ud og flyve, er der et hav af regler, som skal overholdes, før flyet kan lette. Du skal sidde på din plads. Sædet skal være oprejst og du skal tage sele på. Sådan er det bare. 

Hvis du udfordrer reglerne, bliver du mødt af en venlig men bestemt stewardesse, som gentager reglerne for dig. Stewardessen diskuterer ikke med dig, men giver dig en afstemt standard besked. Hun er rolig og imødekommende hele vejen igennem, selv når hun informerer om sindsygt farlige ting som risiko for trykfald i kabinen og eventuel nødlanding i havet. 

Har du fløjet mange gange, begynder du at læne dig ind i stewardessens ro og slappe af. 

Men når en 3-årig skal sove, trykker han på alle knapper, han kan komme i nærheden af, også selvom han egentlig er træt. Er der nogen af knapperne, der virker? Kan jeg få noget at drikke? Kan jeg få lov til at stå op? Kan jeg få en anden bamse med i seng?”

Kan du se, hvor historien bærer hen? Gennem sit arbejde som jordemoder og søvnvejleder har Karen Kildahl talt med tusindvis af familier, som kæmper med søvnen på den ene eller den anden måde. Med den erfaring i rygsækken nævner hun tydelighed som et nøgleord, når det kommer til putteritualer:

“Den største tjeneste, du kan gøre dit barn, er at være tydelig. Det er ikke en slåskamp eller en magtdemonstration. Det er kærlig tydelighed.”

Ritualer hjælper med at vælge søvnen til

Det er ikke kun børnene, der har brug for putteritualer. Vi voksne har også gavn af ritualer, inden vi går til ro. Vi lukker hønsene ind, låser hoveddøren, børster tænder og slukker lyset. Hjernen bliver forberedt på, at nu gearer vi ned og falder til ro.

Som voksne ved vi godt, at vi skal lægge os ned og vente på søvnen. Ligge stille, tie stille, lukke øjnene og lade hvilen lande i kroppen. Netop de ord hører vi ofte os selv sige til børnene, når de skal sove. “Læg dig ned. Luk øjnene. Prøv at falde i søvn.”

Man det kan være svært at vælge søvnen til. Hjernen vil ikke falde til ro. Karen forklarer, at det kræver egenskaber at sove:

“Du skal acceptere, at du skal sove. Og så skal du kunne være med dig selv, uden input udefra. Det har selv mange voksne svært ved at finde ud af.”

Hjernen spænder ben for søvnen

Der er især tre processer i hjernen, som spænder ben for vores søvn. Det gælder både børn og voksne.

Det første er sulthormonet ghrelin, som holder hjernen vågen, når vi er sultne. Det kan vi gøre noget ved.

Det andet er dopamin. En vanedannende neurotransmitter vi producerer, når vi ser noget spændende eller lærer noget nyt. Netop derfor kan det give god mening at læse den samme bog for dit barn hver aften. Spørgsmålet er så hvor mange gange du kan læse De Tre Bukkebruse, før du selv bliver bims. Men hvis det hjælper dit barn med at falde til ro og vælge søvnen til, er det måske værd at prøve af.

Brug fx en sengelomme til at opbevare bøger, bamser eller andet, som I bruger til lige præcis jeres putteritual. Så er der også noget genkendelighed i det. 

Det tredje der holder os vågne er hypocretin. En kompleks størrelse, som jeg ikke skal gøre mig alt for klog på. For nemheds skyld kan vi kalde det for hygge-hormonet. Hvis du vil forhindre hygge-hormonet i at overtage putningen, kan du med fordel holde fast i de ritualer, I har valgt. Det kan fx være én bog og to sange. Hyg jer i stuen og put på soveværelset. Med stewardessens kærlige tydelighed.

Ole Lukøjes tryllestøv frigiver søvnen

Tænk hvis Ole Lukøje kom forbi og dryssede søvnhormoner og gode drømme ud over vores børn. Det kan vi godt længes efter, når vi sidder der på sengekanten med et barn, der er så træt, men ikke vil overgive sig til søvnen. 

Faktisk findes der et søvnhormon, som vi kan hjælpe på vej, nemlig melatonin. Eller “Ole Lukøjes tryllestøv” som Karen kalder det. Når det har været mørkt et stykke tid, frigives melatonin og søvnen hjælpes på vej. 

Hvis der skal være lidt lys på værelset, kan du prøve at finde en natlampe, der lyser rødt. Søvnhormonet er glad for det varme, røde lys. Bordel-stemningen lever vi så med. Så længe barnet falder i søvn.